Sep 10, 2025
4

MIN FORÅRSTURNE ER OFFENTLIGGJORT!

Foto: Julie Montauk

Dette her føles så vildt endelig at kunne offentliggøre! Faktisk fortæller jeg først resten af verden om det om et par dage, men fordi du følger med herinde, får du selvfølgelig beskeden lidt før alle andre. Sådan er det at være en del af denne lille Fenja-hule. Dette her er både offentliggørelsen af min forårsturné, men det er også offentliggørelsen af titlen på mit kommende album, "MENNESKEDYR". Turnéen har jeg opsat på egen hånd og det er jeg simpelthen så stolt af! Denne her branche kan være ret svær at trænge igennem, men jeg er så taknemmelig for, at spillestederne har været lydhøre overfor mine forespørgsler, for jeg har virkelig knoklet igennem et helt år, for at få dette her til at lykkes. Så lad os vise dem, at I er der - mit publikum! Jeg er også lidt nervøs... det indrømmer jeg gerne. Nervøs for, om I kommer eller om jeg har overvurderet mig selv. Overvurderet, at jeg og bandet kan fylde rummene på disse 4 spillesteder. Til gengæld ved jeg, at alle jer der plejer at komme, er det sødeste publikum i hele Danmark. Så jeg er på en måde også ret tryg... I griber mig altid med så meget kærlighed og åbenhed. Og jeg føler mig uendelig heldig, når jeg får lov til at synge for jer. Jeg håber derfor at møde jer derude! Der kommer til at ske spændende ting det næste halve år. Det lover jeg! Og jeg glæder mig SÅ meget til at spille de her nye sange for jer.

Herunder finder du billetlinks. Jaaaa! Jeg glæder mig!

Billetlinks:

Sønderborghus: https://sonderborghus.dk/events/fenja/

Slagelse, Badeanstalten: https://slagelsemusikhus.dk/events/21-03-26-fenja/

Dexter, Odense: https://dexter.dk/event/fenja/

VinhusDanmark: (link kommer på fredag)

/ Comments·4

N
neurofunk-descant-6554
10 months ago

I love your songs, you touch my ❤️

M
midnatssol
10 months ago

Ih, jubi! Jeg glæder mig helt vildt til at høre dig live til en af disse koncerter! <3 <3. Og jeg er vildt spændt på det nye album! Kommer du mon til at spille sange fra Flygtdyr også - eller bliver det kun det nye album? <3

M
midnatssol
10 months ago

(ups, mente selvfølgelig Flugtdyr, haha!)

F
fenjamusic
10 months ago

Jaaa! Hvor dejligt, at du kommer ❤️ Jeg tager både sange med fra Flugtdyr og det nye 🙏🏻 Skriv hvis du har ønsker til specifikke sange, så prøver jeg at få dem med 🙌🏻

/ Likes·9

No one yet.

More from the feed

All posts